Årets første tur; fantastiske Tunø

Virkelig lækker tur til Tunø i fantastisk vejr. Sejlføringen her om vinteren er som sædvanligt kun genua, storsejl er hjemme hver vinter i tørvejr. Som regel plejer vi ikke at starte oliefyret, pånær et par timer om aftenen, men denne gang kørte det også under sejladsen, så vi kunne gå ned om læ og få varmen af og til, men mest fordi der var noget fugt i båden. Om natten slukker vi altid, trods det at vi har kuliltealarm ombord, det har vi det bedst med. Jeg ville dog ønske jeg havde taget min vintersovepose med, istedet for sommerposen, der er beregnet til min 16 grader. Der var 0 grader om morgenen ombord 😦

Reklamer

Lang tids pause, men ikke fra sejladsen

Jeg har taget en lang tids pause fra skriverierne, mest fordi jeg ikke har arbejdet ret meget på båden, men brugt tiden på at sejle istedet. Der er stadig en del aktivitet på bloggen, trods det, at jeg ikke har skrevet i halvandet år, det synes jeg er fedt, tak for det :-).

Dette indlæg vil handle om lidt opgradering og ombygning af båden; sprayhood, cockpitbord, nyt “pulterkammer”, vandvarmer osv, samt lidt om vore sejladser.

Ny Spayhood og cockpittelt

Vores gamle sprayhood hang i laser til sidst, den var meget grim i faconen, og bøjlerne var af tynd alu, så de gav næsten ingen støtte. Vores ønske var en sprayhood med bedre udsyn, den skulle være højere og med gode greb af rustfrit stål. Cockpitteltet skulle være med ståhøjde og nemt at slå op. Vi havde i lang tid kigget på hvilke løsninger og fabrikater andre havde valgt og udvalgt 2; et firma i Griefswald(som jeg ikke længere husker navnet på) og Kapell och Annat i Malmø. Vi aftalte at få det lavet på sommer ferien, og valgte det tyske firma pga prisen. De brændte os desværre af et par dage før, og så måtte det blive Kapell och Annat, selvom de er ret dyre.

Vi aftalte med firmaet, at vi lagde til ved Dockan i Malmø, hvor de så ville sende en mand ud for at tage mål. Han var lynhurtig til at tage mål og kom næste formiddag med færdige bøjler i rustfrit stål, hvorefter han lave skabeloner i plast. Det hele tog 1,5 døgn, hvorefter vi sejlede videre på ferie. Det hele blev sendt til os med posten, og vi er meget tilfreds med resultatet. Jeg ville hellere handle i DK, men synes ikke jeg kan finde det samme her, desværre.. Prisen for sprayhood, cockpittelt samt nye rustfr stænger til begge, løb op i 36.000kr. De har skabeloner til flere både, hvilket selvfølgelig sænker prisen, men ikke til Bianca 420.

IMG_3936Håkan Fra Kapell och annat er igang med at tage mål.

IMG_3937IMG_3935

IMG_3934Freja tager en lur på ruffet

IMG_3943Lækre detaljer

IMG_3944Plastic sprayhood

IMG_3946IMG_3947IMG_3933IMG_3948DSC_0780Det færdige resultat. Teltet er opdelt i 4 stykker. Hoveddelen som trækkes henover sprayhooden , og fastføres for og agter på 2 minutter, samt 2 sider og et bagstykke. Utrolig nemt at have med at gøre, og man vælger selv hvor meget man vil have på.

DSC_0774DSC_0779DSC_0764Endnu en lækker detalje. På denne måde løber regnvand altid af, istedet for at løbe ind under syningerne.

IMG_4308Nå ja, der er lige et lille stykke til at lukke åbningen til badeplatformen af. I blæsevejr kan det betyde rigtig meget.

DSC_0773Her er kun hoveddelen oppe, og fungerer som bimini, vi kan sagtens sejle sådan her.

Jeg synes stadig en Bianca 420 er et utrolig smukt skiv 🙂

Ny vandvarmer

Vores gamle vandvarmer har gjort det godt, men passer ikke ret godt i Biancaen, slangestudser mm er rigtig svære at komme til, så da der gik en pakning i vandvarmeren, valgte vi at skifte til en ny. Vi valgte en lille af flere grunde; Hvis den skulle placeres samme sted er pladsen meget begrænset. Det går hurtigere at varme en lille mænge vand op, med kølevand fra motoren, og når vi nu hader at sejle for motor.. Og så er der muligheden for at kunne lave varmt vand med strøm fra fremtidige solpaneler. Pga vinteren er der stadig ikke vand i beholderen, jeg glæder mig til et varmt bad når frosten er væk.

20171103_111801Prøvemontering. Jeg har siden gjort hullet større, så der er bedre adgang til haner og slangestudser.

20171109_120540

Så er den monteret, der var ikke mange millimeter i overskud. Det bliver en fornøjelse.

Cockpitbord

Vi købte Biancaen med et kæmpe cockpitbord, som vi siden solgte til en Hanse 401 ejer(Hanse 401 er støbt i Bianca 420 formene), da vi aldrig brugte det. Vi har købt et sammenklappeligt cockpitbord og et par vippe beslag. Bordet sidder på og bliver brugt rigtig meget, vores erfaring er, at det skal være nemt, ellers får vi det ikke brugt.

Der blev snedkereret lidt teaktræ, så vippebeslagene kunne fastgøres til piedestalen. Pladen fik Benar olie og beslag tætnet med butylgummi.

Ombygning af agterkahyt

Vi har valgt at ombygge vores ene agterkahyt til “pulterrum” /kistebænk. Som regel sejler vi kun os to, så de tre dobbelte kahytter har vi slet ikke brug for, men til gengæld kan vi mangle stuveplads. Jeg er ikke glad for at ændre for meget ved den originale aptering, så løsninge blev at fjerne det fine mahogniskab over køjen, og lave en stor og kraftig hylde istedet. Desuden lavede jeg hylder til de andre skabe ombord, for at få en bedre udnyttelse. Vi har også to bad, så vi er så småt igang med at finde løsninger, så forreste bad kan bruges til opmagasinering istedet. Vi har hele tiden i baghovedet, at vi måske får brug for alle tre kahytter og 6 sovepladser til gaster, når vi skal på langtur.

IMG_4164Der fineres

IMG_4155En skabslåge til agterkahytten, så der bliver flere skabe og færre hylder hvor tingene kan dratte ned.

20171111_121750Så er der adgang fra cockpittet til “kistebænken”. 420 ere er alle født med denne luge, men der er bund i alle 3 kahytsversionerne, den har jeg fjernet nu.

20171111_121707

Indtil videre er jeg ikke kommet længere med forreste bad, end til at sætte en bøjlestang op. Den bruger vi nu til sejlertøj, og den tages nemt ned, hvis vi får brug for at kunne bruge badet.

IMG_4128Der saves hylder og låger ud. Mahogniplader, teak osv køber jeg hos Gesten bådaptering.

20171111_121702IMG_4127Jeg bygger lige et par nye “kasser” der passer bedre. De sidder på hver sin side af styringen og i hver sin agterkahyt. Bag den ene sidder autopiloten.

20171111_113847Sådan ser det ud nu i “pulterrummet”. Jeg er slet ikke færdig, men det giver da et indtryk. Den store hylde kan rumme en hel del, men jeg mangler stadig at finde den helt rigtige måde at fastgøre tingene på.

20171111_113834

Glasfiberen skal males med samme maling som hylden, jeg venter bare på lidt varme i vejret.

Ny dæksbelægning

Jeg har købt ny Treadmaster til hele båden. Det er meget billigere i England, men jeg syntes lige jeg ville give en dansk forhandler muligheden også, så jeg ringede en forhandler op kl 16.30 en eftermiddag. Han lagde ud med at skælde mig ud, fordi jeg ringede efter fyraften… Herefter forklarede jeg ham, at jeg skulle bruge 16 ark Treadmaster,  hvad jeg kunne få det til i England, og at jeg iøvrigt var villig til at betale lidt mere hos en dansk forhandler, men ikke 50-60%. Jeg fik et surt “prisen er prisen..” Dagen efter fik jeg en venlig mail fra England, de ville tilbyde mig 10% rabat hvis jeg bestilte denne uge, og det gjorde jeg så. Få dage efter stod der en fragtmand med min pakke. Grå Treadmaster smooth, som Biancaen iøvrigt blev født med i 1989.

Når belægningen skal skiftes, er der en del jeg vil have ændret. De store skildpaddeblokke bliver udskiftet med de dobbelte jeg købte på Thurø, disse blive vinklet en anelse mere bagud, hvilket gør, at skøderne nu også kan skødes på bagerste spil. Jeg har monteret nye skødevogne, der kan justeres fra cockpittet vha de dobbelte blokke. Jeg har monteret den ene dobbeltblok som forsøg, og det virker perfekt. Mangler stadig et par frølår til at holde linerne fra de nye skødevogne.

IMG_5052

Af med enkeltblokken og på med en dobbelt. Det er virkelig fedt at kunne justere skødevognen på denne måde, vi justerede aldrig på de gamle, fordi det kræved at man gik på dæk og slækkede helt ud på skøderne.

20171222_140454

16 ark Treadmaster. Det bliver spændende at skulle igang til foråret, jeg regner med det tager temmelig lang tid, og at jeg skal være meget omhyggelig.

Lidt tanker om båden og fremtidige sejladser.

Vi, eller nok nærmere jeg, har gået og tumlet med tankerne om at skifte båden ud. En ny båd skulle være mindst lige så hurtig, nyere og mindst lige så rummelig. udover det er der selvfølgelig en masse andre kriterier, som jeg kan nørde rundt i i ugevis, men kort fortalt faldt de fleste andre af den ene eller anden grund; manglende ståhøjde, for smal, for bred, et udseende der ikke tiltalte os, for mange ting der skulle laves eller bare prisen. Når man er nede om læ i de fleste andre både, kan  man virkelig også se, hvor godt Biancaen er bygget, og så er den bare hyggelig at være ombord, den er efterhånden så meget vores båd, at et skifte ville blive meget svært. En Dufour 44 Performance var nok den der kom tættest på, den sejler virkelig godt og hurtigt, og så er den ret fantastisk om læ, med masser af plads og ståhøjde samt en perfekt indretning. Den ville dog kræve ny bådplads pga bredden og 400-500.000 kr op ad lommen, inden den var som vi ville have den. Så SALT bliver hvor hun er! Ny belægning og nye sejl. Storsejlet er på vej, og skulle lande senest næste uge, hvis det er som ønsket, bestiller vi nok også genua og genakker samme sted, det bliver lækkert.

Gaster og “flotiller”

Vi har snakket en del om gaster, og det at sejle med andre. Sejlads er vore begges helt store lidenskab, vi nyder det i fulde drag, men kunne godt tænke os lidt mere socialt omkring sejladsen. Vi møder ofte andre rundt omkring i havnene, og det er virkelig hyggeligt at dele en kop øl eller bare få en snak over søgelænderet, men det kunne godt være mere end det. Måske aftale med andre at sejle sammen, mødes i havnene eller på ankerpladsen, tage “gaster” med på tur osv osv. Noget i den retning ville vi gerne, og det at have gaster med, ville være en god øvelse inden vi tager afsted på den helt store tur. Der er mange muligheder, bl.a. den Sailing Spirit bruger, hvor skipper tager gaster med i starten af sommerferien, hvor de sejler et langt stræk, hvorefter gasterne afmønstrer og familien påmønstrer. En familie der virkelig får udnyttet deres båd og giver andre mulighed for at komme med på eventyr:

https://www.facebook.com/SpiritSaillingAdventure/

En anden er Lady A, der har en fast gast med ombord, og gaster der kun er med for en kortere periode. En ung gemytlig skipper der virkelig har styr på det hele omkring sejlads, og spændende at følge, ikke mindst fordi løsningerne ofte er lidt mere moderne end de traditionelle.

https://www.facebook.com/SYLADYA/?hc_ref=ARR7kEQ8v6Jrdi3Vl0nyct7BaBbKi06GsB4clP3ja37qJ0lq6TibZfOufAW8lxcxD5M

Byd endelig ind hvis i har tanker omkring gaster, sejlerfællesskab osv

Kundeservice og mangel på samme

Jeg har i mit liv været i forbindelse med rigtig mange håndværkere, forhandlere, butikker osv, og nok en del flere end de fleste danskere, da jeg jo har for vane at lave “alting” selv. så jeg havde vel set det hele..? Næh….

I den ene ende ligger værftet der lavede Salts kølskade. Det har været noget nær et mareridt, og noget af det mest groteske jeg har oplevet.

I den anden ende ligger Garmin og JEFA…

Begge historier er meget lange, men jeg forsøger at gøre det kort. De hænger “sjovt” nok sammen.

Historien med værftet startede faktisk inden Salt ankom til værftet, nemlig med et par henvendelser der ville advare mig mod værftet. Øv, nu var aftalerne i hus, og ejeren virkede meget troværdig, så jeg beroligede mig selv. Desuden var der den fordel, at jeg kunne komme og gå, på værftet, og dermed selv få lavet noget på båden. Men tiden på værftet var lang og pinefuld. Aftaler blev brudt igen og igen, samtidig med, at der blev lavet fejl på fejl. det var en meget stressende og frustrerende periode, der iøvrigt blev over dobbelt så lang som lovet. Et eksempel ud af mange: Inden kølen skal monteres, spørger jeg hvor stort et moment de vil spænde boltene med. “alt hvad vi overhovedet kan”.. Det løber mig nærmest koldt ned af ryggen, og jeg har svært ved at tro de mener det. Hjemme igen tager jeg kontakt til Ørkild, der anviser det korrekte moment til den størrelse kølbolte der sidder på Biancaen. Jeg tager dagen efter ned på værftet, med et udprint hvor det korrekte moment står, giver det til værftet og beder om at de spænder med det moment. “ingen problem”…Dagen efter sidder kølen monteret, og jeg spørger ham der har monteret, hvor hårdt de er spændt. Han griner og fortæller at den har sateme bare fået fuld skrald…Det er næsten til at tude over…. Jeg går til ejeren, der så kommer med den famøse forklaring : “Du må slet ikke spænde kølbolte med moment”. Øøøhh….jamen det går man jo altid, der er altid et moment når du spænder, forsøger jeg at forklare. “Nej, det må man ikke”. Jeg prøver at forklare at, at den eneste forskel der er på bare at spænde(som han mener er rigtigt) og at bruge en momentnøgle er, at man ved hvad man laver, man VED hvilket moment man har spændt med…Det lykkedes mig aldrig 😦 Den slags historier var der mange af..:-(

 

Nå, efter lang tid og et hav af problemer, bliver båden søsat og vi sejler båden hjem. Nogle dage efter gennemgår jeg båden og finder masser af fejl på det udførte arbejde; Gelcoat smurt direkte på lakeret træ, revner i gelcoat, skabslåge forkert monteret, manglende finish flere steder osv Jeg ringer til ejeren der kommer forbi, han er heldigvis enig og skriver en udførlig liste over mangler. Vi bliver enige om, at jeg selv udbedrer det, og modtager en klækkelig rabat på en Garmin autopilot som kompensation. Dette er i januar 2015.

I Juni 2015 skal båden på land, og jeg opdager, at værftet slet ikke har lavet skaden på selve kølen!!! Åh nej, jeg orker det næsten ikke, men tager nogle billeder og sender til ejeren af værftet. Jeg hører intet, og ringer istedet. Han er sur, men lover at de vil lave det, når vi skal på land næste gang. Det er så nu, maj 2016. Jeg har kontaktet værftet. Nu siger ejeren så, at det skal jeg selv lave, det var en del af den aftale vi indgik i januar 2015. Jeg forklarer mange gange, at det IKKE var en del af aftalen, og ikke kunne være det, da det jo blev opdaget 5 måneder EFTER aftalens indgåelse.Jeg sender også kopier af aftalen samt mails. Aftalen var desuden skriftlig og meget udførlig, men der står SELVFØLGELIG ikke noget om kølen i den aftale. Værftet har fået omkring 160.000 kr for reparationen, så man skulle synes der var råd til at gøre det færdigt…

Jeg orker ikke mere, livet er for kort til den slags, så jeg laver kølen selv. Hvor ville jeg dog gerne have været foruden de oplevelser, det er hårdt at gå rundt i sådan noget i flere måneder.

Garmin autopiloten virkede faktisk fint på de første sejladser, men så begyndte den at opføre sig underligt. Den kunne pludselig gå 30-40 grader forkert, den kunne ikke finde Nord og så kunne den af og til tage nogle voldsomme rusketure fra side til side. Æv. Jeg ringede til Garmin support, og talte med en yderst venlig Emil. Han sendte en ny Reactor boks, som jeg skulle prøve. Lang tid efter havde jeg fået ombytte trykarmen også, opdateret software flere gange, prøvet alverdens instillinger og tricks af, men det blev aldrig godt. Så sendte Garmin en mand ud, Ole. Meget entusiastisk og vidende. Fedt at tale med sådan en type, der ivrigt og glad går igang med fejlsøgning. Det viste sig, at der var en fejl på det oprindeligt monterede nmea 2000 netværk. Det lavede vi så, opdaterede software, og så skulle det virke. Det blev bedre, men langt fra godt nok. Efter et par yderligere tiltag, uden resultat, blev vi enige om, at jeg kunne få mine penge retur, det skulle jeg så have gennem værftet, da det var der den var købt. ÆV…. Efter at have bøvlet med værftet omkring det, gik Garmin ind og tilbød mig at udbetale pengene direkte til mig 🙂 Undervejs havde jeg et par gange kontakt med JEFA, der leverer trykarmen til Garmin, og mødte samme helt sublime service. Jeg kan ikke huske at have fået så god service som den Garmin og JEFA ydede, det var virkelig en fornøjelse! Alene af den grund vil jeg gøre meget for at holde mig til de mærker, når det er muligt:-)

 

 

Masser af sømil

Foråret er snart forbi og sommeren nærmer sig. Vi har fået sejlet en del, som det ses her i vores logbog på Keep sailing:

Screenshot (1).png

Årets første tur foregik 1-1, og hele vinteren igennem har vi sejlet lidt småture ud i bugten, til Tunø osv

I påskeferien sejlede vi til Kbh. Rigtig lækker tur, dog lidt koldt, specielt fordi autopiloten ikke virkede, så vi måtte skiftes til at stå bag roret, en aften var der tyk tåge og 0 grader, øv.

Første stræk gik fra Marselisborg til Gilleleje. en rigtig hyggelig havn, med ægte havnemiljø 🙂 Efter en burger og en stor lækker hvedeøl på Brasseriet, var der ikke meget krudt tilbage, og vi krøb til køjs.

Herefter til Sletten, hvor man også skulle kunne spise godt. Desværre var der lukket i sejlklubben, så ingen mad der. Vi gik en tur til hyggelige Humlebæk, og jeg fik pludselig øje på et hus jeg kom meget i som ung. Lækker gammel villa ned til vandet, hvor en højskolekammerat boede. Vi mistede kontakten for en del år siden, så jeg gik ind og ringede på, det kunne da være hyggeligt at se ham igen. Det viste sig, at der var en grund til den mistede kontakt. Han var død flere år tidligere i en tåbelig polterabend flyulykke ud for Solrød strand…Nedslående..

Ankommet i Kbh, lagde vi til i Nyhavn og gik mod centrum for at hente vores datter og hendes veninde, der havde taget bussen, så vi kunne bruge ferien sammen i Kbh.

Dejlig tur 🙂

Kristi himmelfartsferien tilbragte vi på Anholt og Pinsen i Ebeltoft, begge i FTLF regi.

Specielt turen til Anholt var fantastisk. Vejret viste sig fra sin absolut pæneste side hele ferien, der var rigtig hyggeligt selskab og sejladsen var perfekt.

Nu venter vi bare på sommer, men inden da skal vi en tur på land.

Foråret nærmer sig :-)

 

Så er det vist tid til en update! Der arbejdes og sejles stadig, også selv om vinteren har ramt os. Vi har en aftale om, at vi skal sejle i alle måneder, og det har vi gjort. to ture til Tunø er det bl.a. blevet til, begge i en temperatur omkring frysepunktet. Desværre havde jeg endnu ikke monteret oliefyret, så det var lidt køligt. Specielt at sidde og se et tv program i 2 graders varme. Vores dunsoveposer kan dog sagtens holde os varme. Trods det kølige vejr, var det et par rigtig gode ture, den ene endda i høj sol. Første weekend i November sejlede vi mod Ebeltoft, Læs resten

Ferietid og hygge

Vi har de sidste måneder prioriteret at sejle istedet for at arbejde på båden. Desuden var jeg ved at køre lidt sur i at renovere istedet for at sejle, så tingene er gået langsomt, til gengæld har vi nydt det i fulde drag. Nu skal jeg så lige finde motivationen igen…

SONY DSC

Ude at sejle med venner, Contessa 43 og Contessa 35

Ude at sejle med venner, Contessa 43 og Contessa 35

Så er vi på vej på sommerferie, billedet er taget af Allan S

Så er vi på vej på sommerferie, billedet er taget af Allan S

Hørup Hav

Hørup Hav

Gensidig respekt

Gensidig respekt

Middelfart gamle havn

Middelfart gamle havn

IMG_1907

Nyt teak

teakdørken er færdig og skal skiftes. Badeplatformen trænger også , men bænkene fik nyt tesk for 3 år siden, så de skal bare slibes rene for gammel grim lak

teakdørken er færdig og skal skiftes. Badeplatformen trænger også , men bænkene fik nyt tesk for 3 år siden, så de skal bare slibes rene for gammel grim lak

Dørken har jeg lavet efter skabelon i mit værksted. Alt træ er købt hos Gesten bådaptering på metermål, derefter skåret til og samlet med fugemasse. Den skal på i et stykke, på den måde undgåes skruer og propper.

Dørken har jeg lavet efter skabelon i mit værksted. Alt træ er købt hos Gesten bådaptering på metermål, derefter skåret til og samlet med fugemasse. Den skal på i et stykke, på den måde undgås skruer og propper.

Det tog lang tid at fjerne al teak, en tandstikker ad gangen, cirka ;-)

Det tog lang tid at fjerne al teak, en tandstikker ad gangen, cirka 😉

Møgjob

Møgjob

Sikaflex 298 smøres omhyggeligt på med en tandspartel

Sikaflex 298 smøres omhyggeligt på med en tandspartel

Konen passer dørken imens..

Konen passer dørken imens..

Så er den monteret og holdes nede af cirka 400 liter vand

Så er den monteret og holdes nede af cirka 400 liter vand

Sådan, nu mangler detaljerne bare

Sådan, nu mangler detaljerne bare

Piedestalen har været hjemme og blive forkælet lidt, justeret og smurt med nyt fedt. Til højre i billedet ses to to små "flapper" der stadig mangler at komme på.

Piedestalen har været hjemme og blive forkælet lidt, justeret og smurt med nyt fedt. Til højre i billedet ses to to små “flapper” der stadig mangler at komme på.

Her ses den ene del af badeplatformen. Stavene er ikke rare at sidde på og fruen siger de samler snavs, så det må fixes. Desuden er der fugt i sandwichkonstruktionen og den har mange skader i glasfiberen.

Her ses den ene del af badeplatformen. Stavene er ikke rare at sidde på og fruen siger de samler snavs, så det må fixes. Desuden er der fugt i sandwichkonstruktionen og den har mange skader i glasfiberen.

Mange skader

Mange skader

De gamle stave fjernes

De gamle stave fjernes

Der bores en masse huller og våd balsa kradses ud med dette hjemmelavede værktøj. Derefter et par uger inde i stuen :-)

Der bores en masse huller og våd balsa kradses ud med dette hjemmelavede værktøj. Derefter et par uger inde i stuen 🙂

Så bliver alle skader lavet med glasfiber og jeg lægger 3 nye måtter på, den er nu stiv som et brædt

Så bliver alle skader lavet med glasfiber og jeg lægger 3 nye måtter på, den er nu stiv som et brædt

4 lag topcoat

4 lag topcoat

Teaken har jeg købt i metermål, dkåret til og samlet med fugemasse. Herefter lægges det på i et stykke, præcis som de gør hos Gesten bådaptering når de laver X både. Lækkert at arbejde med

Teaken har jeg købt i metermål, dkåret til og samlet med fugemasse. Herefter lægges det på i et stykke, præcis som de gør hos Gesten bådaptering når de laver X både. Lækkert at arbejde med

imageimage

Topcoaten slibes og poleres, det bliver spejlblankt

Topcoaten slibes og poleres, det bliver spejlblankt

Renslibning

Renslibning

Det pynter da. Her sidder jeg nu meget ofte med en kop kaffe, er utrolig glad for platformen, og så giver den en stor sikkerhed ved MOB.

Det pynter da. Her sidder jeg nu meget ofte med en kop kaffe, er utrolig glad for platformen, og så giver den en stor sikkerhed ved MOB.

Jeg er ikke så glad for den kæmpestore madkasse, billedskøn er den jo ikke. Til gengæld er jeg vild med al den elektronik den kan indeholde, så den overlever nok lidt endnu. Der kan endda klemmes endnu et Garmin instrument ind...men mere om det senere.

Jeg er ikke så glad for den kæmpestore madkasse, billedskøn er den jo ikke. Til gengæld er jeg vild med al den elektronik den kan indeholde, så den overlever nok lidt endnu. Der kan endda klemmes endnu et Garmin instrument ind…men mere om det senere.